Login
x
Login for medlemmer:
Log ind som medlem her
Login for trænere:

Glemt password?

 

Læs også om Danske Bank Cup Frederiksberg i

Frederiksberg Bladet side 31

Fantastiske præstationer til Frederiksberg cup.

 

Weekenden 24/25 Oktober blev der afholdt det årlige Frederiksberg cup, hvor vi selvfølgelig mødte op med store forventninger til vores præstationer.

Svømmerne har nu været i gang med sæsonen i 2,5 måneder og har opbygget en fantastisk form, og dette danner grund for at jeg som træner forventede rigtig meget af svømmerne, og havde set meget frem til dette stævne, som var årets første stævne hvor alle deltog.

Og svømmerne levede da også op til mine forventninger, og mere til endda. Der blev svømmet helt fantastisk hurtigt og derfor er der rigtig meget og fremhæve. Så jeg har valgt at skrive lidt om hver enkelt svømmer herunder.


Thor
Har i den først del af sæsonen ydet en ok træningsindsat og har desværre været præget lidt af sygdom, og blev desværre også syg nogle dage inden stævnet. Men trods dette præsterede Thor alligevel at levere nogle personlige rekorder i sine favoritløb 100 og 200 bryst, og så svømmede han en rigtig flot 200 fri (2.13.19) og 400 im (5.28.6) hvor han viste hvad vi kan se fra ham fremover, når han forhåbentlig slipper for sygdom.


Hannibal M.
leverede en fantastisk præstation da han svømmede flotte personlige rekorder i alle hans 7 løb, Hannibal havde sidste sæson svært ved at omsætte sin gode træningsindsats til stævner. Men piben har fået en anden lyd allerede nu, og jeg regner stærkt med at vi skal have Hannibal med til DÅM til sommer, for første gang. Nævnes kan.

100 fri (1.01.88) 400 im (5.16.60) 800 fri (9.23.60) 400 fri (4.34.7) 100 ryg (1.11.8)


Morten
svømmede nogle rigtig flotte løb, og viste at han har fået noget ud af træningen, specielt godt var det at Morten viste at han nu kan svømme meget andet end kun 50 og 100 fri, da han svømmede nogle rigtig flotte tider på 200 fri (2.11.1) 800 fri (9.37.4) 0g 400 im (5.31.2). Det skal nok blive en rigtig lovende sæson.


Christoffer
Har vist en flot træningsmæssig fremgang i fly og fri, og det fik vi da også en smagsprøve på da han satte personlig rekord på 50 fly (31.4) 100 fly (1.12.1) 200 fly (2.43.6) og 400 fri (5.07.5). specielt flot var hans 200 fly, da det højst sandsynligt er under DÅM-krav, men det bliver vi klogere på til december når de kommer. Men vi kan godt regne med at Christoffer skal debutere som DÅM svømmer til sommer.


Peter
har i starten af denne sæson trænet rigtig godt, det har dog været lidt af en udfordring for Peter at der for ham har været et øget fokus på fly og bryst for at forbedre hans medley, og dermed har vi ikke fokuseret lige så meget på ryg og crawl som i sidste sæson, men alligevel leverede han nogle flotte personlige rekorder i 100 fri (1.02.4) 200 fri (2.17.1) 400 fri (4.50.8) 800 fri (10.02.7) 100 ryg (1.12.7) og så svømmede han en rigtig flot 400 im (5.38.5). Jeg tror Peter er ved at gå en rigtig positiv udvikling i møde.


Timon
 er en svømmer som sidste sæson udviklede sin brystsvømning rigtig meget, og det er selvfølgelig også noget vi har lagt meget vægt på i denne sæson, men udover det er vi også begyndt at ligge vægt på de andre stilarter i træningen så Timon kan blive en mere alsidig svømmer. Timon leverede selvfølgelig nogle rigtig flotte tider på bryst løbene 100 bryst (1.20.8) 200 bryst (2.51.2) og derudover svømmede han også en flot 400 im (5.50.5) 400 fri (5.10.8) og 100 im (1.18.1).


Victor D.
har lagt en stabil træningsindsats for dagen i starten af sæsonen, og vi har lagt meget vægt på at Victor skal satse på at svømme de længere løb, og det lykkedes rigtig flot i weekenden, da han leverede super flotte tider på 800 fri (9.59.2) 200 im (2.42.5) og hans favorit 200 fly (2.42.6) meget flot. Victor blev desværre disket på 400 im, hvor han også svømmede rigtig hurtigt.


Hannibal S.
er en svømmer med krudt i røven, som af og til har lettere til leg end hård træning, men på træningslejren gik det op for Hannibal hvad det kræver hvis man vil blive ved med at udvikle sig, og jeg er sikker på at vi fremover vil se en helt ny og (meget) seriøs Hannibal til den daglige træning. Hannibal leverede også nogle rigtig flotte tider i weekenden, heraf kan nævnes.

400 im (5.35.1) 200 im (2.42.5) og 200 fly (2.456) men jeg tror kun at dette er starten på en sæson som vil bringe megen fremgang fra Hannibals side, hvis han bevarer den nyfundne seriøsitet.


Victor B.
har leveret en super indsats til træning, hvor vi har lagt meget vægt på at han skal specialiceres i alle fire stilarter, og dermed har der ikke været lige så meget fokus på bryst som der har været førhen, og dette har vist sig at give pote. Victor leverede selvfølgelig flotte tider i bryst 100 bryst (1.23.3) 200 bryst (2.57.8) hvilket placerer ham som nr. 2 på ranglisten i begge løb. Men Victor viste fænomenal styrke på to løb som er helt nye for ham, 400 im (5.37.1) og 200 fly (2.45.4) og begge disse tider placerer ham som nr. 1 på ranglisten. Super flot, en kommende medley svømmer, det kan blive en fantastisk sæson.


Isak
er et af de nyeste skud på stammen på STH2, han er lige rykket op her til sæsonstart og har allerede gennemgået en flot udvikling, Isak er i gang med at tillære sig en masse tekniske færdigheder i alle stilarter, hvilket selvfølgelig tager tid. Men allerede nu viser han fine takter. Isak leverede fantastiske præstationer på 100 bryst (1.22.3) 200 bryst (2.57.3) og 50 fri (0.28.93) disse tre tider placerer ham som en flot nr.1 på ranglisterne i alle tre løb. Super flot arbejde. Der venter Isak en sæson med meget fokus på alle stilarter, så han kan blive en god medley svømmer, og selvfølgelig fortsat fokus på bryst som er hans favorit. Det bliver en sæson med meget udvikling for Isak, personligt såvel som svømmemæssigt. (velkommen på holdet).


Mads Christian
er jo holdets yngste dreng (lillemanden) men det hindrer ham ikke i at føre sig frem i bassinet. MC. Har lagt et rigtig godt stykke arbejde for dagen i den daglige træning, og har taget et kæmpe ryk træningsmæssigt. Og det viste sig også at give pote i weekenden, MC svømmede nogle rigtig flotte tider i fly, ryg og crawl, heraf kan fremhæves. 100 fri (1.08.4) 200 ryg (2.47.0) og selvfølgelig de tre fly løb hvor han nu har indtaget førstepladsen på ranglisten i alle tre, 50 fly (0.33.4) 100 fly (1.16.1) og 200 fly (2.55.4) rigtig flot. Vi vil til sommer se MC debutere som DÅM svømmer hvor han dog får hård konkurrence da han skal svømme mod årgang 97’ere.


Clara
har desværre både sidste sæson og starten af denne været præget af problemer med skuldre og knæ, ”on and off” hvilket har gjort det svært at følge med i den daglige træning, men trods problemer møder Clara altid op til træning og yder en god indsats i det hun kan på dagen, rigtig flot. Clara svømmede et nedsat løbsprogram i weekenden for ikke at belaste skuldrene unødigt. Det blev til tider som var lige op til personlige rekorder i bryst, 100 bryst (1.25.5. med PR på udlægget på de første 50 (40.0)) 200 bryst (3.00.5) flot præstation taget de hårde odds i betragtning. Clara skal den kommende tid gennemgå nogle undersøgelser og specialtræning, og deltager derfor på nedsat tid i bassinet. Jeg håber det kommer til at sætte en stopper for de irriterende smerter. Held og lykke Clara.


Anja
er også en af de nyeste svømmere på holdet, og Anja har også haft meget fokus på tekniske elementer i træningen her i starten af sæsonen, og dette kombineret med en øget træningsmængde har vist sig at føre til rigtig flotte resultater i ryg og crawl, samt medley. Anja svømmede personlige rekorder i alt hvad hun svømmede i weekenden, de rigtig flotte tider som kan nævnes er, 400 fri (5.27.0) 200 ryg (2.57.4) 100 ryg (1.21.0) 100 im (1.25.2). Anja vil komme til at udvikle sig meget i løbet af denne sæson, det er jeg ikke i tvivl om, og med de nye personlige rekorder er Anja ét skridt nærmere det store mål for sæsonen, at få kravtid til DÅM. (Velkommen på holdet).


Alberte
er endnu en af holdets nyankomne, som er gået meget uimponeret til værks i den daglige træning. Alberte er pt. Inde i en rigtig positiv udvikling, teknisk og træningsmæssigt, og hun lod det da heller ikke gå stille for sig i weekenden da hun præsterede at svømme sig til tre førstepladser på ranglisterne, 400 im (5.47.9) 200 im (2.48.6) 800 fri (10.46.6). udover det leverede hun også en super flot 400 fri (5.13.4) som giver en placering som nr.2 på ranglisten. Alberte har allerede nu udviklet sig rigtig meget i løbet af den korte tid hun har været på STH2, og jeg er sikker på at det kun er starten på en fantastisk sæson. (Velkommen på STH2).


Matilde
er også nyankommen på STH2. Matilde har leveret en fantastisk indsats til træning og har rykket rigtig meget niveau træningsmæssigt, og blev kåret som træningslejrens svømmer da vi var i Vildbjerg. Desværre løb Matilde ind i lidt sygdom et par dage inden frederiksberg cup, og det satte sit præg på nogen af Matildes præstationer. Men trods sygdom leverede hun nogle MEGET flotte løb, 200 im (2.54.6) 400 im (6.03.6) 800 fri (11.15.5) og 200 fly (2.59.7), og med hendes tid på 200 fly har hun placeret sig som nr.1 på ranglisten, kanon flot. Det bliver spændende at følge Matilde uden sygdom i kroppen, for der ligger en rigtig god sæson for fødderne af Matilde. (Velkommen på Holdet).   


Stort tillykke til alle med de meget flotte resultater, det er jo en fornøjelse at være træner når svømmerne er så ”flyvende”.

Det blev i alt til 83 personlige rekorder (og et hav af medaljer) ud af 92 starter, det giver en PR-procent på lige godt 90%, hvilket er super flot.


En stor tak skal lyde til klubben og de forældre som har sørget for at frederiksberg cup, blev et fantastisk stævne, og mange tak for hjælpen fra STH2’s holdledere (Susanne, Lisa og Charlotte).


Herudover havde vi også et par svømmere fra STH1 under vingerne, da Nanna, Kennet og Tim var i Odense til DKM, med resten af holdet. Herunder følger Nannas beretning om STH1 svømmerne til frederiksberg cup.

 

Frederiksberg Cup – STH1

 

Amanda Sandager – 100 % PR

Amanda svømmer ved Danske Bank Cup 2009 8 løb og sætter PR i samtlige 8 løb. Et rigtig flot stævne af Amanda. Ikke mindst skal Amandas præstationer i 800 og 1500 fri fremhæves. Med disse tider, kunne Amanda have svømmet sig til en 16. plads (800 fri) og en 17. plads (1500 fri) ved weekendens DKM i Odense – for seniorer vel at mærke.

 

Julie Christensen – fremragende 50 fri

Julie er et af klubbens helt store sprinttalenter i crawl – og det kunne for alvor ses på Julies 50 fri i weekenden, 0.27,9!5 Denne flotte tid giver Julie en plads i top 10 i sin årgang. Når Julie nedtrappes til DHM for årgang er jeg overbevist om at også Julies 100m fri kommer til at rykke op i det niveau.

 

Kristoffer Weber – glimrende 400 fri

Kristoffer har i weekenden svømmet rigtig gode fri løb, 200 fri med en lille PR og 400 fri med en markant forbedring på 6 sekunder. Kristoffers nye tid lyder nu 4.19,28 – og Kristoffer nærmer sig med den tid kravtiderne til juniorernes mesterskaber.

 

Martin Collignon – flotte løb over hele linjen

Martin svømmer løb i alle 4 stilarter og i medley – og Martin forbedrer sig på alle områder. Martin har i år sat sin træningsmængde markant op, og Martin begynder allerede nu at høste gevinsten af det. Især er Martins 200 fri ved at se rigtig god ud – og med 2.02,94 har Martin nu for alvor svømmet sig ind på klubbens øvrige juniordrenge.

 

Jonathan Willems – en blandet weekend

Jonathan har i de sidste dage både deltaget ved DKM i Odense (1500 fri) og ved Danske Bank Cup, så helt forståeligt har Jonathan haft en lidt stresset weekend. Men Jonathan leverer ikke desto mindre rigtig flotte tider i 200 fri på hjemmebanen og på 1500 fri i Odense. Når Jonathan lærer at disponere sine løb lidt bedre, er jeg ikke i tvivl om, at han kan kappe mange sekunder af sine tider på de lange løb.

 

Tobias Sandager – gode medleyløb

Tobias er normalt brystsvømmer, men her i weekenden har de bedste af Tobias’ præstationer været at finde i medleyløbene. Ikke mindre end 22 sekunders forbedring blev det til i 400 IM. På 100 IM svømmede Tobias ligeledes en flot tid hjem.

 

Freja Kall – atter på toppen i lang crawl

Freja svømmede sig i weekenden atter tilbage på de lange løb med sine nye forbedringer i 800 fri, 1500 fri og 400 IM. Men også brystsvømningen kørte rigtig godt for Freja ved weekendens stævne. Dejligt at Frejas tider i de svære løb atter har fået et ryk nedad.

 

Michel Michelsen – en del fra topformen

Michel har i weekenden svømmet mange forskellige løb – og fælles for dem alle har været – at ingen af dem rigtig kørte! Michel må op på hesten og fortsætte det hårde arbejde i træningsbassinet, så kommer løbene til at køre igen til næste stævne.

 

Tak for en super weekend

 

De stolte trænere, Nanna, Kamilla og Jason

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GI40Hermes - Damsøbadet - Sønderjyllands Allé 6 - 2000 Frederiksberg - Telefon 38710940 - E-mail info@gi40hermes.dk