Kære besøgende på gi40hermes.dk

Vi har fusioneret med Svømmeklubben København og skiftet navn til Hovedstadens Svømmeklub.
Vores nye side finder du på www.hsk.dk
(du bliver stillet videre om få sekunder).

Gode svømmehilsner
Login
x
Login for medlemmer:
Log ind som medlem her
Login for trænere:

Glemt password?

 Nyt fra Eliteudvalget                      

Nr. 5 – September 2008

Ny sæson
Det er altid med stor spænding, vi går i gang med en ny sæson. Er der nogen af svømmerne, der stopper, og skal vi i gang med at finde nye trænere?
I Eliteudvalget er vi derfor mere end glade for, at alle vores trænerne forsætter som hidtil. Det giver ro og stabilitet på alle hold, og derudover er vi også så heldige, at vi nu får oprettet et helt nyt aspiranthold og netop har ansat 3 nye trænere i eliteafdelingen.

Ud over at være cheftræner i GI40-Hermes bliver Nanna nu også ansvarlig træner for STH 1. En opgave hun skal løse sammen med Tim fra MK31 og en anden hjælpetræner, som MK31 er i gang med at ansætte. På STH 2 fortsætter Jason, men nu som ansvarlig træner, og han er derfor gået op i arbejdstid, så han kan stå på bassinkanten det nødvendige antal timer – sammen med Kamilla fra MK31.

For de øvrige hold fortsætter Simanis som træner på Hold 3 og Joakim på Hold 4, mens Dietz fra Hold 4 holder orlov, og først vil være tilbage efter jul.

 Nyt aspiranthold

For at skabe en naturlig overgang mellem svømmeskolen og elite er der oprettet et helt nyt aspiranthold, hvor Camilla – der sidste år var træner på Hold 3 – får til opgave at ”finde de nye talenter” i svømmeskolen, der har lyst til at træne lidt mere. Det får de nu mulighed for på Aspirantholdet, hvor der også vil være tid til sjov og socialt samvær. En vigtig og spændende opgave, som vi er helt sikre på, at Camilla vil være den helt rigtige til at udføre.

 3 nye trænere

 Som nye trænere er ansat Maria Bevan på både Hold 3 og på det nye spiranthold, Sidsel Ørts Gadgaard og Sofie Greve Dideriksen på både Hold 4 og på det nye aspiranthold. Med den form for ansættelse, vi har valgt, har de tre trænere muligheden for at blive en glidende overgang mellem de tre hold, så svømmerne kan føle en stor tryghed ved at rykke op. Vi byder de nye trænere velkommen i klubben. Det vil sige ”tilbage i klubben”, da de alle tre har svømmet som børn i en af moderklubberne, og senere har været særdeles gode svømmere i eliteafdelingen.  

 Svømmeskolen – brug for trænere

 Med 2.400 aktive svømmere er GI40-Hermes nu den største svømmeklub i Danmark! Og det er noget der kan mærkes på kontoret i Damsøbadet, hvor Jens Ole, Inge-Lise og Trine, der er nyansat 1. september – velkommen - har mere en travlt med at få det store puslespil til at gå op. Herunder ikke mindst at skaffe hal- og træningstider til de mere end 2.000 børn og 250 voksne i svømmeskolen, 80 der dyrker vandpolo, 30 synkrosvømmere og en eliteafdeling med 80 svømmere og mange træningspas. Derudover er der tilknyttet omkring 90 engagerede trænere til klubben.

 Ved begyndelsen af den nye sæson, er der stadig brug for nye trænere, hjælpetrænere og ”føl” i svømmeskolen, så har I kendskab til nogen, der har lyst til at arbejde med børn og unge og undervise i svømning, så kan man kontakte Jonas jonas@gi40hermes.dk eller Mie mie@gi40hermes.dk 

 Danske Bank Cup

 Planlægningen af Danske Bank Cup 2008 er nu så langt fremme, at vi har sendt indbydelse ud til alle klubberne, og tilbage er nu kun at få besat alle de opgaver, som vi selv skal løse under det store stævne i Frederiksberg Svømmehal den 25. og 26. oktober.

 Som sidste år er der bl.a. brug for hjælp i køkkenet, som vagt i omklædningsrummene og i udsvømningsbassinet, det ligger for sig selv i kælderen. Har I svømmere, der skal deltage i stævnet, så skal I derfor snarest henvende jer til Helge Ro-Poulsen – (helgerp@bio.ku.dk eller mobil 2276 93 17) - der står for fordelingen af de forskellige arbejdsopgaver. Typisk i form af arbejdshold, der kun skal arbejde en formiddag eller eftermiddag, og selv kan fordele opgaverne imellem sig.

 Træningslejr i efterårsferien

 Som sidste år skal STH 1, STH 2 og Hold 3 på træningslejr i Vildbjerg i efterårsferien (uge 42). Vi er i gang med planlægningen, og I vil få flere informationer om turen, efterhånden som det hele falder på plads. For de mindste svømmere på Hold 4 viste erfaringerne fra sidste år, at det måske er lidt for længe at være hjemmefra, og vi er derfor i gang med at planlægge nogle andre aktiviteter og weekends med overnatning for dette hold. For at styrke det sociale vil alle aktiviteterne ske sammen med svømmerne fra MK31.   

 Stævner

 Hold øje med – Aktivitetskalenderen – som I kan finde på hjemmesiden - www.gi40hermes.dk – under Elitesvømning. Af kommende stævner i september kan nævnes Værløse Cup, Miniturnering i gruppe 1 & 3 og Øst Kortbane Mesterskaber i Tåstrup.

 Forældremøder

 Vi er i gang med at planlægge forældremøder i september for alle svømmehold. Har I spørgsmål om oprykning, træning, de nye svømmetider mv., så er I selvfølgelig velkomne til at sende dem til trænerne eller Eliteudvalget, som også vil deltage i møderne. På møderne skal der bl.a. vælges 2 nye forældrerepræsentanter fra hvert hold.

 Træningstøj

 Stor ros til Trivselsgruppen, som i løbet af sommeren fik STH Shoppen til at fungere, så man på hjemmesiden kunne købe hættetrøjer med navn på. Der er som bekendt tale om en Trivlselsgruppe ”med fart på”, og i løbet af efteråret vil det også være muligt at bestille nye træningsdragter, hættetrøjer, T-shirts og svømmehætter mv. i STH Shoppen.

 Vi mangler officials

 Vi mangler altid officials og især for de mindste svømmere på Hold 3 og Hold 4, har det været et problem at stille med det nødvendige antal til stævner. Det næste tidtagerkursus (modul 1) afholdes den 16. september i Damsøbadet og næste dommerkursus (modul 2) den 22. november i Glostrup.

 Tilmelding til Trine Huss - trine.huss@gmail.com.

                                                                  Eliteudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GI40Hermes - Damsøbadet - Sønderjyllands Allé 6 - 2000 Frederiksberg - Telefon 38710940 - E-mail info@gi40hermes.dk