I GI40Hermes kan dyrke svømning på det niveau du måtte finde passende, hvad enten det er begynder-, motions- eller konkurrencesvømning.

Det er vores mål, at alle skal blive fortrolige med og trygge i vandet, høj som lav, ung som gammel.

Masterssvømning – seriøs svømning for svømmere over 25 år.

GI40Hermes Masters har igennem mange år været ét af de bedste masterskonkurrencehold i Danmark.

De mange medaljer ved DM, NM, EM, VM, World Master Games samt danske og internationale rekorder viser tydeligt, at foreningen hører til i den absolutte elite.

Målsætningerne for GI40Hermes Masters er ambitiøse og internationalt målrettede.
Vi ser gerne at flest muligt deltager i stævner – uden at det dog er et krav.

Dog kræves det, at du kan svømme alle fire svømmearter.

Ved optagelse på GI40Hermes Masters vil du i nogle tilfælde skulle igennem en prøvetræning for at vurdere dine svømmetekniske færdigheder. Denne vurdering foretages alene af masterstrænerne.

Ud over de sportslige præstationer er mastersholdet kendetegnet ved et stort socialt engagement uden for svømmehallen. Efter mandagstræningen er der tradition for at mødes på den nærliggende Kafé Kopka, hvor væskebalancen bliver genoprettet, "verdenssituationen" bliver drøftet og nye spændende aktiviteter på holdet planlagt.

Desuden byder masterskalenderen – ud over svømmestævnerne - på julefrokost, byture, sæsonafslutning, spisearrangementer, weekendudflugter m.m.

Seneste nyt...
Aflysning
03-09-2010
Hyltebjerg: uge 36 - Vigerslev: onsdag den 8. september.
Hjælpetræner søges
03-09-2010
Har du lyst til at dele ud af dine svømmeerfaringer og tjene penge på det?
GI40Hermes - Damsøbadet - Sønderjyllands Allé 6 - 2000 Frederiksberg - Telefon 38710940 - E-mail info@gi40hermes.dk