Gi40 Hermes Triathlon hold – Seriøs Tri.-svømning på alle niveauer
Gi40 Hermes Tri afdeling består af to hold med svømmere i stort set alle kategorier, fra nybegyndere til øvede svømmere der træner til Challenge Copenhagen 2011/2012.
Vi svømmer tre gange ugentligt (2 x 45 min og 1 X 60), og mindst en gang om ugen laver vi 30 min. styrketræning på land inden svømmetræningen. Styrketræningen er en af grundpillerne i den skadesforbyggende træning.
Målet med træningen på Gi40 Hermes Tri. er simpel: God svømmeteknik.
På holdet lægges der vægt på, at alle bliver tilgodeset. Derfor deltager trænerne ikke selv i træningen, men står på kanten og vejleder den enkelte udøver i korrekt teknik.
Der er altid to ambitiøse trænere på kanten, som bruger 100% af træningstiden på at undervise i almen svømmeteknik og åbenvand svømning.
Vi bestræber os hos GI40 Hermes Tri på at give vores medlemmer værktøjer nok til selv at kunne opbygge træningsprogrammer til dagligdagens svømmetræning.
Udover den almindelige svømmetræningen tilbyder holdet også en god mulighed for interesse- og vidensdeling. Om det så er om gode løbetræningsruter eller det nyeste udstyr, er der altid nogen at snakke med.
Vi har et godt miljø på holdet og en god træningsfilosofi med fokus på det brede sundhedssyn: Fysisk, psykisk og socialt velvære frem for alt!
Målsætning for en sæson Triholdet:
- God crawl, ryg og bryst teknik
- 3 gange ugentlig svømmetræning
- 1 gang ugentlig styrketræning
- 1 gang langbane træning for de bedste svømmere
- 1-2 ugentlig svømmetræning i åbenvand (i sommer perioden)
- At hver enkelt svømmer kan svømme sammenhængende crawl med vendinger
- At svømmerne opnår tryghed og fortrolighed med åbent vand træning
- Halvårsplaner, månedsplaner og programmer til hver gang
Vi forventer at svømmerne selv:
- Passer den ugentligt planlagte træning
- Supplerer deres træning op efter behov
- Medbringer det påkrævede udstyr (zoomers, fhp, plade, pullboi)
- Har en positiv indstilling og er villig til at dele sit gode humør med resten af holdet
Tilmelding: http://www.gi40hermes.klub-modul.dk/cms/TeamEnrollment.aspx?TeamNameID=51
For yderligere information kan Ansvarlig træner Kristian Høj kontaktes på Tri@Gi40hermes.dk
Rasmus Henning udtaler sig om vigtigheden af svømmetræning på www.rasmushenning.dk:
"svømmer du for meget i åbent vand er det svært at opretholde en god teknik, hvorfor jeg synes det er nødvendigt at træne i bassin mindst 3 gange om ugen hele året".
En forkert svømmeteknik kan være katastrofal for resten af ens ironman! det er den korteste distance, men der hvor der kan spares værdifulde kræfter for resten af gennemførslen, hvis teknikken er i orden!